Mødereferater tidligere møder:

7. oktober 2026:
På mødet den 7. oktober havde vi inviteret Erik Sørensen til at fortælle om “Postforbindelsen mellem Anholt og Grenaa”. Erik er den helt store specialist på dette område og generel specialist på posthistoriske forsendelser, som der blev vist mange interessante brevobjekter til og fra Anholdt enter at England forlod øen i 1814. Det specielle ved Anholt var, at posten skulle gå via Helsingør, og at der i de første mange årtier ikke var postkontor eller brevsamlingssted på øen. Senere blev der etableret brevsamlingssted, og posten blev både befordret med båd til Helsingør og til Grenaa. Erik havde mange spændende historier om øen og dens breve, og der kom flere spørgsmål og kommentarer undervejs i foredraget.
Der var 13 medlemmer til stede i Vartov, og vi kom op på 9 deltagere online via Zoom.

23. september 2026:
På mødet den 23. september havde vi den Tofarvede Studiegruppe til at give en status på det seneste år og komme med spændende nyt fra dette forskningsområde. Bo Sørensen fortalte om gruppens fantastiske databaseprogram til søgning og registrering af fejl og varianter i alle de tofarvede frimærker fra både Danmark og Dansk Vestindien. Funktionaliteten i programmet var yderligere udbygget, og man kan blandt andet i databasen registrere scanninger af alle de objekter, man har i egen samling. Efter Bo fortalte Michael Lerche Nielsen om kliché 14.93 i setting 14, som var et 10-15 år gammelt mysterium, der nu var løst. Niels Hjersing sluttede med at vise sit pladningsarbejde med 8 øre grovtakket med anilin oval fra 8 øre tryk 83. Der var 17 medlemmer i salen i Vartov, og 10 var med online.

16. september 2026:
På mødet den 16. september havde vi først eftermiddagsmøde med bytning og hyggeligt samvær. Vi spiste sammen, inden vi om aftenen kunne blænde op for Studiegruppen for Dansk Vestindien, som fortalte om to spændende områder fra DVI’s filateli. Først viste Tony Gade sjældne 3 breve, der var sendt fra Dansk Vestindien før 1842 via England til Danmark. Det normale ville have været, at brevene var sendt med dansk skib direkte til Danmark, men disse breve var en undtagelse, nok for at få dem hurtigere frem. Efterfølgende fortalte Jan Læby om breve og postkort, der var sendt til og fra Dansk Vestindien til de danske orlogsskibe “Ingolf” og “Valkyrien” i udenlandsk farvand i perioden 1884 til 1917. Disse breve kunne sendes til lokal eller indenrigs takst, og man sparede således den dyrere porto til og fra Vestindien. Der var 20 medlemmer i salen i Vartov, og 7 var med online.

9. september 2026:
På dette møde havde vi inviteret formanden for Dansk Færgehistorisk Selskab, Nils Munk, til at fortælle om foreningen og om historier fra den danske færgefart. Nils fortalte om de vanskeligheder foreningen havde haft med at finde lokaler til dets arbejde og de problemer, der havde været med økonomien for foreningen og et museum, som foreningen støttede op om. Derefter fortalte Nils om det historiske forløb, der var omkring færgefarten på Storebælt, og viste de færger, der havde sejlet der fra omkring år 1900 frem til færgefarten blev erstattet af bro i 1990’erne. Der var 9 medlemmer i salen i Vartov, og 5 var med online.

2. september 2026:
På mødet, den 2. september, holdt Jens Dick-Nielsen et yderst interessant møde om Nytryk af Danske Kvadrater. Jens er med omhu gået ind i dette specielle samlerområde efter at have erhvervet store dele af området fra Lasse Nielsens efterladenskaber. Det er imponerende, hvordan Jens har sat sig ind i disse Nytryk og ovenikøbet tilført ny forskning på området. Jens startede foredraget med en definition af Nytryk, hold op imod originalmærker og essays. Derefter fortalte han kronologisk om de udgivelser, der var lavet gennem tiden, blandt andet i KPK’s regi. Hovedvægten af præsentationen var lagt på 1885 nytrykkene i forbindelse med Danmarks engagement i UPU. Der var 20 medlemmer i salen i Vartov, og 8 var med online.

26. august 2026:
Den 26. august var der møde i KPK, hvor Ole Vedel Ulrich fortalte om “Isolerede skilling klicheer i øreperioden, samt et nyt eksponat om 8 øre tofarvet”. Det var spændende at se og høre om alle de nye objekter, som Ole havde fået til sit eksponat on de isolerede skillingsklicheer, siden han sidst holdt foredrag om dette emne i 2022. Ole viste og fortalte også om et nyt eksponat, han er ved at opbygge, som omhandler særlige spændende klicheer og objekter fra 8 øre tofarvet. Det bliver interessant at følge, hvordan Ole vil udbygge dette eksponat også. Der var 12 medlemmer i salen i Vartov, og 8 var med online.

19. August 2026:
Den 19. august var der møde i KPK med emnet “Sommerens nyerhvervelser”. 9 medlemmer havde valgt at præsentere materiale, og det var
Morten Lintrup med Belgien
Niels Hjersing med 4 øre tryk 38
Ole Saugmann med indlæg om anbefalet brev
Jan Petersen med Island
Gert Heinze om skillingsbrev til Lyon og 16 øre tofarvet
Svend Åge Marcher om 4 RBS samt 4 øre tofarvet med Taanum BSS pr. RAnders stempel
Jan Læby om Flådepost
Peter Wittsten med 3 nye breve mellem Danmark og Sverige
Jens Dick-Nielsen om 4 RBS-breve med stumt stempel
og endelig Morten Pieper omkring en række “Mærkelige breve”.
Der var 16 i salen og en række deltagere online.