Juryberetning – Den virtuelle klubudstilling KPK 136
Juryen gratulerer Københavns Philatelist Klub med klubudstillingen KPK 136.
Eksponaterne har siden den 18. November 2022 kunne beses på KPKs hjemmeside og kun på nettet.
Juryen har haft adgang til eksponaterne siden den 6. november 2023 og kunne d 25. november bese eksponaterne i virkeligheden og sikre at materialet set på nettet reelt var indeholdt i eksponaterne samt foretage den endelige bedømmelse. Det var bemærkelsesværdigt at for eksponater i åben klasse forbedredes resultaterne ved bedømmelse in natura.
Hver enkelt tilstedeværende udstiller modtager individuel feed-back efter bedømmelsen.
Tak til udstillingskomitéen fra KPK for et særdeles fint arbejde og for et godt samarbejde.
De 8 eksponater i konkurrence spreder sig over flere udstillingsklasser og viser, at der fortsat er god aktivitet blandt danske frimærkesamlere. Således blev 5 eksponater udstillet for første gang.
Juryens arbejde har resulteret i tildeling 3 stor vermeil, 2 vermeil, 2 stor sølv og 1 sølvbronze medalje.
Udstillingens højest præmierede eksponat var eksponatet af Lars Peter Svendsen ”Tasmanien Postal Stationery” (78 points).
Der var også udstillet 3 fine eksponater uden for bedømmelse.
København 25. November 2023
Ebbe Eldrup Lars Engelbrecht
Juryformand