Kvadrater
Studiedatabase

For at kunne foretage studier og pladning af de første danske frimærker – Kvadraterne – er det vigtigt at forstå, hvorledes de er oprindeligt blev fremstillet.

Hvem er bedre til at forklare dette end J. Schmidt-Andersen, som har skrevet en fin artikel i NFT nr. 2 1976 om emnet.

Frimærkets forhistorie og FIRE R.B.S. -frimærkets tekniske data
v/J. Schmidt-Andersen

De første forslag til danske frimærker kom fra fodpostkontorets bestyrer. T. C. Bartholdy, der som svar på en skrivelse fra generalpostdirektøren af 7. november 1849 sendte forslag til to frimærkebilleder. Bartholdy havde, efter at han havde fremskaffet et »originalt engelsk Franco Stempel Aftryk« (frimærke), tilladt sig »hos Hr. Ferslew at lade et lignende forfærdige efter min Idee«.
Ferslew’s to skitser var udført i blyant. De findes nu i postmuseet. På bagsiden af den ene skitse findes en rå blyantskitse. Den tilskrives generalpostdirektøren, men uanset hvem der har udført den, viser den en forståelse for, at et Frimærkes miniaturebilledes motiv skulle være enkelt.
Den omtalte »Hr. Ferslew« var den hofgravør Martinus William Ferslew, der blev det første danske frimærkes skaber.

Billedreference ENIGMA PTM270X00732_P1

Et samarbejde med hofgravør Ferslew indledtes først efter, at generalpostdirektøren havde søgt udveje til at undgå, at frimærkefremstillingen blev overdraget en dansker i »privat Entreprice«. En henvendelse til det ansete gravørfirma Perkins Bacon & Petch i London (der trykte de engelske frimærker) blev efterfulgt af et tilbud af 4. maj 1852. Alene på grund af prisen måtte tanken om at lade et dansk frimærke fremstille i England straks opgives. Derefter blev der i en skrivelse af 15. august s.å. rettet henvendelse til Nationalbanken i København, men denne svarede afvisende, idet man fandt, at en fremstilling af frimærker lå »udenfor Bankens Octroimæssige Virksomhed«.
Umiddelbart efter Nationalbankens afslag indledtes et samarbejde med M. W. Ferslew, der var gravør for banken. Ferslew fremkom nu med et forslag – senere kaldet »Ferslew’s 1850-essay«, hvis billede kom til at danne motivgrundlag for Danmarks første frimærke og for de senere udsendte, kvadratiske frimærkeudgaver.

Ferslew’s Essay i prøvetryk med prøveafstempling. Billedref. ENIGMA PTM270X00733_P2

Hverken Ferslew’s mulige forarbejder eller hans originalgravure til Danmarks første frimærke er bevaret, men ud fra Ferslew’s regning, som senere vil blive nærmere omtalt, har eftertiden kunnet læse og slutte sig til visse, vigtige detaljer.

Generaldirektøren, som med hensyn til frimærkefremstillingen personlig førte alle forhandlinger, må have erfaret, at man i England foretog frimærketrykningen på storark indeholdende fire normale frimærkeark, for han bestilte hos Ferslew fire mærkebilled-trykplader. Men da der senere blev indledt forhandlinger med Drewsen & Sønner på Strandmøllen om papiret, viste det sig, at seniorchefen J. C. Drewsen ikke mente det muligt at fremstille håndgjort, vandmærket papir i større format end dobbeltark, d.v.s. af en størrelse, hvorpå der kunne trykkes med to sideordnede trykplader. Ferslew helligede sig nu færdiggørelsen af to af de bestilte trykplader.

Hvert frimærkeark skulle foruden 10×10 mærkebilleder forsynes med et undertryk, en foranstaltning, der skulle vanskeliggøre forfalskning. En stålplade, leveret af Nationalbanken, blev ved guillochering forsynet med to kvadratiske felter bestående af diagonaltgående bølgelinier. Ferslew, der var uddannet kobbertrykker, forestod personlig undertrykkets udførelse i kobbertryk på de dobbelte papirark til den første frimærkefabrikation. Denne er senere benævnt Ferslew-fabrikationen eller Ferslew-trykket. Kun denne ene fabrikation af FIRE R.B.S-frimærker blev undertrykket udført i kobbertryk (senere bogtryk).
Til mærkebilledtrykningen, der skete i bogtryk, fik Ferslew – der havde fået overdraget fremstillingen af det første frimærkeoplag i entreprice – assistance fra bogtrykkerfirmaet H.H. Thiele’s Enke.

Ovenfor er M. W. Ferslew’s regning nævnt, men af hensyn til en forståelse af det følgende må visse detaljer i den forklares. Af regningen sammenholdt med de bevarede skrivelser fremgår, at Ferslew leverede fire færdiggjorte mærkebilledtrykplader. De to blev henlagt som reserveplader, og de blev først taget i anvendelse til trykningen af den sidste fabrikation af FIRE R.B.S.-frimærker.
Ferslew taler i sin regning af 26. august 1851 bl. a. om:
(a) »4 Stk. Blyplader, der hver er sammensat af 100 smaa Blyaftryc af Staalpladen«,
(b) »4 Stk. galvanoplastiske Plader bundfældet på ovenanførte sammensatte Blyform«. Senere siges i regningen, at de fire plader er
(c) »udbedret med Gravstik«.
Ovenstående kan forklares således:
(a) betyder, at grundlaget for mærkebilledtrykpladefremstillingen har været 100 individuelt udførte blyprægninger (matricer) til hver plade, og
(b) at billederne, der er præget med originalgravuren i bly, ved en galvanisk fældning i kobber er overfort til trykplader.
Ved (c) forstås retoucheringer, d.v.s. korrektioner af eller på de enkelte pladeenheder (klicheer), udført med en gravstikke.

Havde alle blyprægninger været ens, altså alle nøje gengivende originalgravurens detailler, ville alle FIRE R.B.S.-frimærker have fået identiske billeder – men på grund af én på det pågældende tidspunkt anvendt (primitiv) prægningsteknik blev alle billederne, i en eller flere, større eller mindre detaljer, indbyrdes forskellige. Man kan sige, at de hver for sig fik deres »personlige præg« – noget der selvfølgelig kun kan konstateres ved omhyggelige analyser gennem en lup.
Var de således født forskellige, blev mange af dem yderligere karakteristiske gennem de retoucheringer af detaljer, der senere fandt sted, og som nedenfor vil blive nærmere omtalt.

Selvfølgelig var der ingen, hverken inden for postvæsenet eller blandt brugerne, der bemærkede variationerne i frimærkebillederne. Først langt inde i dette århundrede bemærkede filatelister nogle af de mest iøjnefaldende variationer, og der skulle gå henved hundrede år efter frimærkernes trykning, før der i 1949 forelå en arkrekonstruktion (pladning).

Senere har fortsatte studier og mærkebilledanalyser kunnet afsløre det i verdensfrimærkefremstillingen enestående, at der i samme frimærkefabrikation (Ferslew’s), af samme frimærke (FIRE R.B.S.), i én trykning med samme trykplader (I og II), er trykt indbyrdes forskellige frimærkeark.
De ovenfor nævnte retoucheringer af pladeenheder (klicheer) er udført på forskellige tidspunkter og i varierende omfang.
For pladerne er blevet anvendt til trykningen af prøveark (to sådanne findes i postmuseet), er enkelte enheder blevet retoucheret. Med pladerne i dette 1. stadium af færdiggørelse er der trykt et meget lille antal originalark.

Farveprøvetryk 12. marts 1851. Plade I – Ferslew 1. Billedref. ENIGMA PTM270X00002_M2

En anden retouchering har fundet sted umiddelbart derefter. Den har i det væsentlige omfattet kronerne på enheder i plade I. Et antal brugsark er trykt med pladerne i dette 2. stadium af færdiggørelse.
Den tredje og sidste retouchering har været meget omfattende. Et stort antal enheder i plade I er blevet eftergraveret i mærkebilleddetaillerne udenfor kransen, og på plade II er bl. a. mange kroner blevet retoucheret, hvis ikke disse, hvad der er noget der tyder på, allerede er blevet opgraveret under den anden retouchering.
Ud fra de karakteristika, der på en del af de to hundrede mærkebilleder ses at være indbyrdes forskellige, kan det afgøres på hvilket tidspunkt under fabrikationen et mærke er trykt, og der skelnes nu mellem originaler fra henholdsvis den lille 1. del af fabrikationen, kaldet Ferslew 1 og den store 2. del af fabrikationen, kaldet Ferslew 2. Til den første hører alle mærker trykt før den store, afsluttende retouchering, til den anden alle trykt efter denne.

Salgsark Plade II – Ferslew 2. Billedref. ENIGMA PTM270X00003_M3

Der findes blandt arkivalierne et trykningsregnskab, men ingen oplysninger om de udførte retoucheringer af pladeenheder. At sådanne har fundet sted i flere tempi kan forklares som et udslag af tidnød. Da man først i midten af marts kunne gå i gang med trykningen af brugsark, og da færdige ark i god tid inden 1. april skulle være til rådighed på alle landets postkontorer og postekspeditioner, har man ikke ment at turde afse tid til en definitiv pladefærdiggørelse straks. For at retouchøren kunne arbejde med pladerne, måtte disse udtages af trykpressen, hvilket, hvis arbejdet i bogtrykkeriet skulle fremmes, måtte ske efter normal arbejdstids ophør, d.v.s. sidst på eftermiddagen.
Af trykningsregnskabet fremgår, at der i bogtrykkeriet er blevet arbejdet på alle ugens dage, altså også på søndage.

Fremstillingen af 2 R.B.S.

Der findes på postmuseet essays til 2 R.B.S mærket udført af M.W. Ferslew tegnet med blyant.

ENIGMA Billedref PTM270X00740_P8

Ligeledes findes der aftryk af den ikke færdiggjorte gravure i messing, aftryk af moderstemplet og endelig et færdigt retoucheret mærke type 10.

ENIGMA Billedref PTM270X00740A_P8A

Svend Grønlund skriver i sin bog “Danmarks 2 Rigsbankskilling 1851 og 1852” følgende om fremstillingsprocessen af 2 R.B.S. mærket:

Man mener, at der af Moderstemplet blev udført 10 Matricer i Gibs. Disse blev sammenstillet med 2 i hver Række, og af denne Blok tog man 10 Stereotypier i Skriftmetal. Disse 10 Tiblokke blev loddet sammen og sømmet til en Træplade.
Til de 2 Trykplader er der altsaa medgaaet 20 Stk. Tiblokke. Men at der er fremstillet mere end disse 20 Blokke, ser vi deraf, at der bl. a. i Plade I har fundet visse Udskiftninger eller Ombytninger Sted, men herom senere.
Til Trods for, at der kun har været 1 Moderstempel, er der alligevel opstaaet 10 forskellige Typer i en Tiblok. Grunden hertil er den primitive og specielle Fremgangsmaade, som her er anvendt.
En Afbildning af de forskellige 10 Typer er i denne Beskrivelse unødvendig, thi de lader sig nemt udrede af de 200 efterfolgende Billeder, derimod finder jeg, at en mere udførlig Beskrivelse af Kendetegnene er paakrævet, alene fordi Stemplerne ofte dækker store Dele af Mærkerne, og i saa Tilfælde er det rart, at der er mere end et Kendetegn at ty til, naar man skal typebestemme sit Mærke.

ENIGMA Billedref. PTM270X00004A_M4A

En betydelig Hjælpekilde til Pladning er de saakaldte Retoucher, Opgraveringer og Udbedringer, eller hvad man nu vil kalde dem, og af disse er der mange. De vigtigste til dette Formaal er:
Kronen, dens Midte og Siderne med den lille Udløber samt Rigsæblet, hvorpaa Korset Hviler
Posthornet.
Mellemrummet mellem den blaa Inderring og Skriftbaandet, altså den saakaldte hvide Ring.
En væsentlig Del af disse Udbedringer finder man allerede paa de Prøvetryk, som man kender, hvilket skulde bevise, at Pladerne er udbedret allerede inden Trykningen er paabegyndt. Dette gældcr ialtfald for Kronens, Posthornets og den hvide Rings Vedkommende. Men ogsaa paa et senere Tidspunkt er der under Trykningen foretaget Udbedringer, dette gælder blandt andet for de Mærkers Vedkommende, hvor Kronen er totalt opgraveret og ligeledes for de Mærker, hvor Bogstaverne i Skriftbaandet viser Udbedringer. Disse er ofte udført med en meget usikker Haand.

Frimærkeudgaverne 1854 til 1863

Postloven af 11. marts 1851, der dannede grundlaget for de postale frigørelsesmidlers indførelse i Danmark, omtalte kun frimærket med værdien 4 Rigsbankskilling. I loven fastsattes ikke taksten for lokalbreve, men generaldirektionen lod indføre et »fodpostfrimærke« med værdien 2 Rigsbankskilling.
Medens breve fra det egentlige kongedømme kunne afsendes frigjorte med frimærker fra 1. april 1851, kunne dette først ske senere for breve fra Slesvig, Holsten og Lauenborg. For Slesvigs vedkommende kunne det ske fra 1. maj 1851, for Holstens og Lauenborgs vedkommende fra 1. Juli 1853.
Det viste sig ret hurtigt efter FIRE R.B.S.-frimærkets indførelse, at man ved dets udformning havde været, mindre heldig, idet der ikke var tænkt på, at frimærket også skulle bruges af den tysktalende de! af befolkningen. Inskriptionen KONGELIGT POST FRIMÆRKE var ren dansk og vakte indignation hos Slesvig-Holstenerne.
Generaldirekteren, greve O. S. Danneskjold-Samsøe (1804- 1894) tog dette forhold under overvejelse. Desuden blev en udgivelse af et frimærke med dobbelt pålydende allerede på dette tidspunkt forberedt. Taksten 4 Rigsbankskilling dækkede kun breve med en vægt af op til 1 lod, og der var brug for enkeltmærker ti! f. eks. tungere breve.

Man forberedte derfor Essays med design af Frederik VIII og Hermes som nye frimærkeudgaver, men et brev ændrede på disse udgivelser.

Den 18. juni 1853 skrev finansministeriet til generalpostdirektøren:

»For at Postfrimærkerne kunne anvendes i Holsteen og Lauenborg vii det efter Finansministeriets Formening ikke være nødvendigt, at forandre det nu brugte Emblems Septer og Krone omgivet af en Krands, hvorimod det maa synes at være tilstrækkeligt, at Omskriften tilligemed Værdiangivelsen forandres i Overensstemmelse med Deres Excellences Forslag i behagelig Skrivelse af 14de dennes. Jeg skjønner derfor ikke, at der er Anledning til i denne Henseende at gaae videre, og skulde derfor, da der, naar Sagen ordnes paa denne Maade, ikke vil behøves nogen speciel Kongelig Resolution, tjenstligt have Deres Excellence anmodet om behagelig at ville foranledige de fornødne Plader stukne til Fabrikation af saadanne for hele Monarchiel gjædende Frimærker.
Hvorvidt der desuden maatte være at udstede særegne Frimærker for Hertugdømmet Lauen- borg, forbeholdes nærmere Afgjørelse, idet man der foreløbigen vii kunne betjene sig af de i øvrige Landsdele gjældende.
Hvad derfor angaaer Deres Excellences Forslag om fremtidigen at udgive dobbelte Frimærker, maa jeg af Hensyn til, at der hertil savnes Hjemmel i Postloven og til, at Manglen af saadanne til Dato ikke har medført følelige Ulemper, ansee det bedst ogsaa i dette Punkt, idetmindste indtil videre, at lade det forblive ved det Bestaaende.«

I den her citerede skrivelse blev der givet ordre til en fabrikation af et nyt frimærke, og generalpostdirektøren henvendte sig til gravøren Josias Buntzen (1802-1864), der i flere år havde graveret poststempler for generalpostdirektionen.

Essays og prøvetryk af Josias Buntzen
Billedref. ENIGMA PTM270X00741_P9

Velkommen

Velkommen Denne side er en del af (KPK) Kjøbenhavns Philatelist Klubs hjemmeside. Vi har en række studiegrupper i klubben, og vi har valgt at give hver studiegruppe sit eget grupperum. Du er nu i grupperummet for kvadrater.

Bliv medlem

Er du ikke medlem af KPK, og ønsker du at støtte op om klubben og dens studiegrupper, samt drage fordel af de mange medlemsfordele, så klik på dette link og meld dig ind.

BLIV MEDLEM her